Hej Steffen, välkommen till deckarhuset.se!
Steffen Jacobsen är ganska okänd fortfarande. Vem är du?
Jeg er 54-år gammel, overläkere innom ortopedisk kirurgi, bor i en nordlig forstad til Köpenhamn i en Fellinisk familj bestående af hustru, 5 sammenbragte børn og en grænsesøgende hund. Jeg interesserer mig hovedsageligt for film, sejlads; alle aktiviteter der har med havet at gøre.
Varför skriver du spänningsromaner, och inte läroböcker , t ex ”bed side manners for dummies” ?
Jeg er dr. med. Og har publiceret ca. 65 videnskabelige artikler i internationale tidsskrifter, så dér har jeg ligesom været. Desuden giver videnskabelige artikler mig ikke udlad for min spinnende og nogen gange ulidelige fantasi og forestillingsevne.
Din debutroman Passageraren möttes av öppna famnen av både kritiker och läsare, hur kändes det?
Meget fint. Lidt surrealistisk. Jeg kom til at forvente at det altid ville være sådan. Jeg fik ikke ret.
Vad var det som gjorde att den föll både kritiker och läsare på läppen, det är ganska ofta antingen eller?
Jeg tror at motiverne bag forbrydelserne var lidt mere komplekse og usædvanlige, end man ofte ser i skandinaviske krimier. Jeg tror at humoren – som skandinaviske krimier heller ikke er overbebyrdet med – vakte en god genklang, og så tror jeg at blandingen af hi-tech thriller og ganske dagligdags situationer var interessant for mange.
Hur föddes idén till Passageraren?
Ideerne til de manuskripter jeg er begyndt på eller har fuldført, begynder i et helt andet verdenshjørne end i dne færdige version. Det kan være en kort tanke, et menneske på gaden, en overskrift i en avis. Jeg tror et eller andet sted at alle historier ER skrevet i vores fælles underbevidsthed. Engang imellem er der bare en af os, der går ned i kabeltunellen og med en pandelampe og en polsøger, finder forbindelserne – historien.
Och idén till din uppföljare, Den gode datter, hur fick du den?
Jeg var ude at løbe en dag og passerede en lille, tolvårig, mørkhåret pige i et busstoppested, der sad med sin i-Pod. Der var sådan et udtryk af autonom selvtilstrækkelighed, kompetence og et ”fuck you” udtryk i hendes fremtoning, at heltinden i Den Gode Datter var født, Andrea Jones.
När du skapar dina karaktärer, är det då dina läkarkollegor vi egentligen lär känna, eller hur kommer de till?
Nej, helten vil altid være en kynisk melankoliker, der, drevet af sin professionelle ethos og sine grundoverbevisninger altid vil tage det næste spadestik, uanset hvor overmatchet, hende eller hun er. Bi-figurerne drømmes op.
Kommer du ihåg vilken som var den första bok du läste själv?
Jeg vil tro at det var Palle Alene I Verden – meget symptomatisk, egentlig.
När var du på biblioteket senast, och vad lånade du då?
Med den mindste pige, og de vil enten have de der Stephanie Myers Vampyrbøger eller Harry Potter.
Låt oss säga att all världens boktitlar är samlade till ett jättebål och ska brännas. Du får rädda två.
Vilka blir det?
Biblen og Jerome K. Jeromes ”Three Men in a Boat.”
Om du får utnämna den bästa första meningen i en spänningsroman, vilken skulle det vara och vilken författare skrev den?
”A frenchman named Chamfort, who should have known better, once said that chance was a nickname for providence.” Eric Ambler. A Coffin for Dimitrios.
Vilket är viktigast när du väljer en bok, omslagsbilden eller baksidestexten?
Bagsideteksten.
Om du skulle köpa en deckare till dig själv i present, vilken blir det då och varför?
Den sidste nye af Philip Kerr eller Alan Furst.
Tusen tack för att vi fick störa dig en stund i ditt skrivande, och lycka till med uppföljaren nu!
Selv tak.
